Sunday, January 31, 2010

Hækle skole.

Drops design har lavet nogle videoer, hvorfra man kan lære at hækle (og strikke). Du kan se videoerne via dette link.
Jeg kender flere der har lært at hækle via disse sider, så prøv det......
Der er også gratis opskrifter. God søndag :-)

Thursday, January 28, 2010

Kan oldemorsfirkanter blive til armbånd?

Mit nyeste forsøg er bitte små oldemors firkanter af broderigarn. Jeg tænker at en hel række af dem syet sammen kunne blive til et sødt armbånd! Jeps, jeg har lånt ideen lige her! Det er det er er så fantastisk ved "krea-net-blogging". Der står tusindvis af nye ideer i kø, lige klar til at blive testet i mine hænder.....!
Man behøver IKKE at vente, til det næste inspirationsmagasin kommer ind af døren om en... måned!
Hvis du ikke kan lave oldemorsfiranter endnu :-) så står der i de fleste hæklebøger, hvordan man gør. Ellers sig til, så skal jeg fremtrylle en opskrift!
I må vente lidt på det færdige armbånd. For det eksisterer ikke endnu!

Wednesday, January 27, 2010

Give away på Kirkeby

Det er en kold tid, som vi lever i...... Og kaffen bliver kold!

Du kan vinde denne lune kaffevarmer, når jeg har tyve faste læsere på min blog. Varmeren har et tykt uldfoer, og passer til en Bodum stempelkande på 1.5 liter.
Hvis din stempelkande er en mindre model, kan du vælge denne kaffevarmer, som passer til en 1 liters kande!

Reglerne er som sædvanligt...
1 lod- 1 kommentar på bloggen
2 lodder- 1 kommentar+fast læser
3 lodder- 1 kommentar+fast læser+link til indlægget på din blog (lån gerne billedet...)



Skriv i kommentaren, hvor mange lodder du deltager med.
Vinderen trækker jeg, når jeg har tyve faste læsere på bloggen.



God fornøjelse.... Mvh Maria

Monday, January 25, 2010

Lav en uro til mørke hjørner!

Disse uroer har mine børn lavet, og jeg synes de er skønne.

1. Giv børnene en stak postkort hver (gratis postkort fra cafeer og lign.). Lad dem farve kortene helt tæt med fedtfarver på begge sider.

2. Lad børnene klippe kortene i strimler. Efter en lineal hvis de er store, og har lyst! Efter fri fantasi, hvis de har lyst til det.

3. Sy strimlerne sammen på symaskine. Læg noget madpakkepapir på symaskinen, så en ikke bliver farvet af fedtfarverne. Lad enderne være lange i begge ender. Sy igennem papiret, det kan rives af bagefter.

4. Træk et par perler i nederste ende for at give tyngde, og hæng den op i den anden ende med en tegnestift!

Voila... Børnene er selv meget stolte, og selv ret store børn synes, at dette er sjovt!

Nålefiltet skildpadde.

Det er nemt og sjovt at nålefilte, også med børn!
Tobias (8 år) og jeg har filtet denne skildpadde sammen. Han har lavet en sort flad krop med ban, arme og hoved.
Jeg lavede det runde skjold, og til sidst lagde vi de to dele oven på hinanden og "nålede" dem sammen!
Hvis du har lyst til at se mit gamle blomsterbord, som jeg har arvet fra min mormor så kommer det her:

Sådan syr man i cykelslanger.

Jrg holdt kursus i cykelslangetasker i fredags. Det gik godt og var ret hyggeligt, det var nogle kreative kursister der mødte op.

Hvis du vil prøve at sy i cykelslanger kan du gøre sådan her:
Klip cykelslangerne op i strimler af forskellig længde. Vask dem eventuelt.
Læg dem på et stykke armeret pressening sammen med det stof, kaffeposer, pokemonkortposer eller andet du vil blande det sammen med. Sæt nåle i, hvis du kan!
Når du skal sy, lægger du et stykke mellemlægspapir over, ellers kan et ikke glide i symaskinen. Sy det fast på presseningen. Vigtigt. Det er det, der får det hele til at virke! Det er for, at det ikke kan strække eller trække sig.
Mellemlægspapiret rives af efterhånden.
Når du skal sy lynlås i, lægges delene sådan her:
Læg mærke til at stykkerne er ca 3 cm længere end lynlåsen i BEGGE ender.
Husk at klippe et lille stykke cykelslange, til at lægge over lynlåsen i begge ender.
Sy lynlåsen i med en lynlåstrykfod.
Lyn lynlåsen op, fold tasken ret mod ret og sy den sammen hele vejen rund.
Der kan evt. syes skråt over hjørnene til sidst, så man får bund i tasken.
Her er et "undervejs" billede af en af mine kursisters taske.
Hvis du vil se flere cykelslangetasker, har jeg et tidligere indlæg her hvor der er flere.
Kursus materialer.

Thursday, January 21, 2010

Kreativ blogger award.

Jeg har fået tildelt en kreativ award. Tusind tak Kirsten. I virkeligheden er det som at få et kædebrev. På den GODE måde. Nogen synes at mit krea-værk er værd at belønne med en award :-)
Jeg skal prøve om jeg kan finde ud af de udfordringer, som følger med!


Jeg skal vise awarden på min blog


Linke til den jeg har fået den af: Kirsten


Skrive 7 ting om mig selv.


Give awarden videre til 7 andre bloggere.


  1.  Jeg læser til meritlærer i Århus. Jeg er overrasket over, hvor glad jeg er for studiet. Da jeg i sin tid gik på håndarbejdsseminariet, havde jeg mest lyst til at lave de kreative lektier, og nu læser jeg to boglige fag plus psykologi.
  2. Jeg har tre dejlige børn på 5, 8 og 10 år. En pige og to drenge. Der er altid mindst en af dem, der gider at være kreativ med deres mor. Skønt! Jeg har også en dejlig mand :-)
  3. Jeg har arbejdet som skrædder i brudekjolebutikken Casa Lezar i København sidst i halvfemserne. Jeg har arbejdet som pædagog i Øst Jylland siden jeg fik barn to.
  4. Jeg kommer fra Ærø, og det er en vigtig del af min identitet.
  5. Jeg bruger mere og mere tid foran computeren. Hvorfor mon....? Og her kan man jo også øve sig i at sætte kommaer, når man nu læser til dansklærer! Så det er faktisk ganske relvant, at bruge meget tid her!
  6. Jeg har gået på Odense Håndarbejdsseminarium med Kirsten, som jeg fik denne award af. Som Kirsten, har jeg også stadig stor respekt for mine gamle lærerinder i syteknik! For slet ikke at tale om hende jeg havde i FINERE SYTEKNIK.
  7. Min mand og jeg har selv bygget halvdelen af vores hus op. Vi fik bygget en tilbygning, og overtog den da den bestod af tag og ydervægge. Et hårdt år, hvor børnene var på en del ferier alene ved bedsteforældrene på Fyn Og Ærø.. Men det er super tilfredsstillede nu!


    Og den kreative blogger award går til følgede syv dejlige blogs, fordi de inspirerer mig, og jeg følger med.....

Ulla fordi din kreative side, er meget inspirerende.
Ulla V fordi du bare kan brodere super flot.
Marengse for en skøn kreativ side.
Anne fordi du skriver skønt! Og vi er i krea-klub sammen.
smilerynker fordi det er en farvestrålende krea-blog.
Pernilla fordi dit hus ser super hyggeligt ud.
Kristel Because I follow your blog with pleasure.

Wednesday, January 20, 2010

Runde billeder.

På et tidspunkt malede børnene og jeg runde billeder. Jeg synes dette her, som Tobias har lavet, er ret sejt, problemet består nu i at finde en ramme der passer:-)

Og dette som August har lavet, er også bare sejt og klar til den ramme, jeg ike kan finde!

Puder i farver!



Her kan man se hvad jeg laver, hvis jeg lige trænger til et lille syprojekt! Nye puder kan det altid blive til og man kan få brugt små, sjove rester på en god måde. På væggen hænger der "børnekunst".
Englen har min mand købt til mig på AROS, den hænger over vores spisebord og er nogen gange i fare, hvis der skal hives lange spaghetti op af en gryde!

Monday, January 18, 2010

Flere cykelslange krea-projekter.




Jeg har tit nogle forsøg i gang. Her er det nogle vævede stykker stof og cykelslanger. Lige nu hænger de på væggen i krea-rummet, så jeg kan kigge på dem.
Men måske ender de en dag på en taske eller i en billedramme. Hvem ved?
Så fik jeg taget et rimeligt billede af mobilhangeren! Klip tyve "elastikker" af en brugt cykelslange, saml dem på et stykke ståltråd, træk perler på. Lav en snoning og køb dig en mobil-vedhængs-fidus i en hobbybutik. Vupti.... Dine børn vil elske det :-)
Jeg har lige hentet flere slanger ved cykelhandeleren. Jeg har et kursus på fredag hvor jeg skal undervise i "cykelslangetasker". http://ww3.fof.dk/Kurser.aspx?enhed=31&menu=38

Saturday, January 16, 2010

Krea for drenge.









Der er et girafhovede i nederste højre hjørne af dette billede.
















Nu har du en fin gipsafstøbning lige til at hænge på væggen i drengeværelset.
N.b. Husk at lave et lille "ståltråds-U" og stikke det i gipsen på bagside, så du har noget at hænge billedet op i.






Når gipsen er tør trækkes leret af. OBS det er vigtigt at leret IKKE er tørt, for så kan det ikke komme af!






















Lav kanter på din lerplade og hæld en portiom gips ud i. Det skal ikke være for tykt så kommer det ikke ned i de dybe huller, dog heller ikke for tyndt!
(her kan du se det lille ståltråds-U til ophæng).




Rør gips ud. Her, stukgips fra farvehandeleren til 40 kr for et kg.
Forholdet er ca. 3:1




Find det ler frem du aldrig nåede at lave juledekorationer af. Eller køb noget nyt:-).
Rul en plande ud og tryk figurer ned i det og kør en tur med et køretøj med gode dækprofiler.





Lad drengene finde dyr, traktorer med gode dæk, skeletter eller andet godt!

Monday, January 11, 2010

Hæklede armbånd.































Armbåndene hækles nemt af 3-4 rækker fastmasker, husk at lave en løkke i den ene ende. Armbåndene afsluttes med en fastmaskekant i en anden farve. Sy evt. et bånd på og så lige en lækker knap.

Wednesday, January 6, 2010

Hyggelys i en mørk januar måned.















Denne gamle spejlbakke fandt mine børn frem fra kælderen, da de skulle bruge en skøjtesø til deres nisselandskab! Nu kan den pynte lidt med stearinlys i en mørk tid.

Tuesday, January 5, 2010

Armbånd af cykelslanger.


Et par armbånd som er klar til min lærerpraktik i bla. håndarbejde.
Det ene består at foldede stykker cykelslange trukket på en elastik.
Det andet er firkantede stykker cykelslange og glasperler på en wire.














Her er det foldede stykker cykelslange og gule glasperler på en elastik.






















Nøgleringen består af "elastikker" klippet af en cykelslange og trukket på et stykke ståltråd. "MIne" to 4. klasser lavede en masse af disse som mobilhangers til deres telefoner,