Sunday, October 27, 2013

Der skal drikkes rigtig mange øl.......

...for at kunne lave et kunstværk som dette!


Jeg synes lige I skal se dette skønne billede. Det er lavet af fladmaste kapsler og sat sammen med ståltråd. Størrelsen er nok omkring 3 gange 4 meter. Jeg så det for nylig på et museum i Hamburg.

Friday, October 25, 2013

Når noget er færdigt...

Det er rart, når der ind i mellem bliver noget færdigt fra bunkerne på skrivebordet. 

Der er blevet et maleri færdigt her hos mig, selv om det er sjældent, at jeg har tid til krea. Nu står det her og lyser op. ..... lærerjobbet fylder de fleste aftener med forberedelser, elevplaner eller forældrekontakt. Så er vi jo også blevet friskoleforældre,  hvilket tager sin del af de frie timer. Jeg er netop i færd med at være med-arrangør af det store julemarked på Hinnerup Friskole.  Hvis du har tid i weekenden den 23. Og 24. November,  er du meget velkommen.  Det er fra 12.00-16.00 begge dage og det er fyldt med stemning og skønne stande med kunsthåndværk og lækkerier. 

God weekend der ude.
Maria

Monday, October 14, 2013

Børnekunst......

Jeg besøger altid den lokale børnekunstudstilling på kulturhuset i efterårsferien.  De fleste institutioner deltager og der er altid et tema. I år er det Sculpture by the Woods. Helt sikkert inspireret den store "By the See udstilling" i nabobyen Aarhus.
Der er altid masser af ideer, jeg kan bruge i mit arbejde som billedkunstlærer.
Måske kan du bruge noget inspiration også?
Værsgod♥♥♥

Tuesday, October 8, 2013

Her må I lige se den berømte FlowerPot lampe i sit helt eget element. En hel bar med fuldt interiør tegnet af danskeren Verner Panton. Hele interiøret er udstillet på Museum fur kunst und gewerbe i Hamborg. Ja og så har vi lige mig med mit telefon-kamera....... :-)


Sunday, October 6, 2013

Hamborg. Kreaideer i kassevis.

Er netop kommet hjem fra Hamborg,  hvor jeg har været på weekend med tre veninder.
Kan VARMT anbefale Karolinervirtel, hvis du som os gerne vil suge inspiration til krea, kunst og kultur af den skæve slags.
Det er hurtigere/billigere at tage til Hamborg end København fra Århus og så er det stadig billigere at købe god mad og lækker kaffe.
God tur....