Friday, February 5, 2016

Sådan maler du birkestammer. DIY

I mine billedkunsttimer har vi lavet skønne birketræer med de yngste elever på 6 og 7 år. Min kollega har fundet ideen på Pinterest, og her under har jeg lavet en lille beskrivelse, hvis du skulle få lyst til at lave noget lignende med dine børn eller dine elever.



1. Først talte vi med børnene om en solopgang og om regnbuens farver og deres rækkefølge.
2. Børnene malede deres "solopgang-himmel" med helt almindelige "skole-farvelader" på kardus i A3 størrelse.
3. Da det var tørt tegnede eleverne mønstre på deres himmel i en kontrastfarve, her havde vi farvecirklen fremme på tavlen og genopfriskede elevernes viden om denne.
4. Birketræerne blev malet på følgende måde: På en nyt stykke kardus males tre træstammer med sort acrylmaling, som er fortyndet en smule med vand. Træstammerne skal gå fra top til bund på papiret. Dernæst dyppes et dankort(!) i malingen og der trækkes streger på tværs af stammen. Dankortet skal holdes lodret. Til sidst hakker man nogle helt tynde streger ved at trykke kanten af dankortet hele vejen ned af stammen. (Man kan også bruge et brugt gavekort, Coop-kort eller st stykke pap).

God fornøjelse.
Maria