Sunday, April 23, 2017

Lav Pippis hest i ler.....







Mine elever på 6 og 7 år har lavet disse heste og slikskåle.... Hestene er egentlig Pippis hest! Vi havde nemlig om Astrid Lindgreen på det tidspunkt, men eleverne fik lov at glasere dem som de ville, altså uden sorte prikker :-). Det var svært for dem at forme heste og det krævede en del "modellering" fra min sine... altså på min egen hest (som er den gule, der kigger nedad). Jeg modellerede og eleverne kiggede, lidt efter gentog vi. igen og igen!
Slikskålene er lavet med pølseteknik. Det er enormt motiverende for eleverne, når de får at vide at de skal lave deres egen skål til fredagsslikket.
Jeg ELSKER den gule "søheste-hest" som er lavet af en lille pige på 6 år!

God fornøjelse. Maria

Wednesday, April 19, 2017

Lav minusplakater. Visuel støtte i matematikundervisnigen.

For rigtig mange elever er det en stor støtte og hjælp at have visuel støtte til matematikindlæringen, hængende fremme på væggene i klassen. Arbejder man med minus, synes jeg, at der skal hænge understøttende minusplakater i den periode, man arbejder med minus. Når man skifter til plus eller noget andet, skifter man også den visuelle støtte. Der skal ikke hænge alt for meget fremme. Det forvirrer mere end det gavner! 
Eleverne kan sagtens selv være med til at lave den visuelle støtte, og jeg tror de lærer mere af, selv at skulle producere plakaterne fem for at vi lærere bare hænger noget færdig produceret op på væggene, som eleverne ikke føler ejerskab til.
Mine elever måtte lave en minusplakat til et minusstykke de selv valgte, alt efter deres niveau og hvad de kunne overskue at tegne! (357 - 39 fylder rigtig meget på en tallinje!)

 Opfordr eleverne til at finde på så mange måder som muligt at vise deres minusstykke. Fx med penge. Med en regnehistorie. Med streger, tal, fingre, kasser der farves o.s.v.


Eleverne kan evt. fremlægge deres plakater for hinanden i grupper.
God fornøjelse. Maria

Tuesday, April 18, 2017

Sådan laver du en trold i geometriundervisningen eller bare for sjov!





 Vi skal til at have geometriemne i min indskolingsklasse og i den forbindelse har jeg lavet en spejlvendingsopgave til eleverne. Eleverne skal blandt andet lære at spejlvende ting, og trolden er udgangspunktet for at tale om spejlvendinger.
 Fold et stykke A4 sort kardus på den lange led.
 Klip en halv trold! Hvis det er svært at overskue kan man tegne den med blyant først. Overvej om din trold skal have horn, strithår, ører, tyk mave, hugtænder eller andet.

Det kan være lidt svært med øjnene. Troldens hoved skal foldes en ekstra gang, før du kan klippe to øjne.
Lim trolden på et stykke farvet papir og hæng den op i klassen.

God fornøjelse. Maria