Wednesday, November 26, 2014

Sådan laver du et græshoved...

For mig var græshoveder noget jeg aldrig har set før. Lige indtil julemarkedet her i weekenden, hvor en af mine salgsbodsmakkere havde lavet dem til friskolens salgsbod.  For mange af mine kollegaer var det en god gammel ting, de havde lavet som børn.....
Hvis du vil lave græshoveder med dine børn eller elever, kan du gøre sådan her:
Klip ca  15 cm af toppen af en kødfarvet nylonstrømpe.
Fyld græsfrø i tåen af strømpen, fyld derefter savsmuld i. Der skal være nok til at hovedet har en diameter på ca 8-9 cm.
Nu skal du binde til, så strømpen danner en bold, men inden du binder skal du have en væge med op i hovedet. Jeg kalder den halsen på mit skilt på fotoet. Halsen stikkes senere i vand for at græshovedet kan sige vand. Halsen laves af en strimmel bomuldsstof.
Nu skal du lave en næse ved at vikle en elastik rundt om lidt af savsmuldet i strømpen.
Lim rulleøjne på med limpistol.
Lav et overskæg af en tæt uld, et stykke garn, en piberenser eller hvad du synes.
Nu er græshovedet klar til at stå over et glas med vand og suge. Det spirer efter ca en uge,  husk at sørge for at der er vand i glasset hele tiden.
God fornøjelse.  Maria

4 comments:

  1. Mon det også kan virke med karse? Idéen er sjov

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg ved ikke om de små blade kan gå igennem de fine strømprmasker? Det er et forsøg værd.....

      Delete
  2. Replies
    1. Ja Eva. Vi må lige huske det til kommende natur og teknik emner. Kh

      Delete