Wednesday, August 17, 2016

Sådan laver du en giraf tegnediktat. Kreativ opgave med G


Mål dansk: Kendskab til g. Lyd og udseende.
Mål billedkunst:
Dette skal du bruge: Hvidt papir /kardus størrelse A4 eller A5. Blyanter og farveblyanter. Sorte tuscher.
Sådan gør du:
Find alle materialer frem.

Start med at sige lyden for g sammen i klassen. Skriv store g'er i luften. Husk rigtig skriveretning!

Jeg plejer ikke at fortælle eleverne, hvad de skal tegne. Det er sjovt som de ret hurtigt begynder at gætte. På denne måde, er der  ingen, der giver op på forhånd, for de kender ikke opgaven. De fleste ender med at blive ret stolte af deres tegning. Jeg plejer at tegne med på tavlen, men hvis du ikke har mod på det, kan du rulle med mine tegninger her på siden. Opgaven er også sjov at lave hjemme med børnebørn, børn, børnenes venner m.fl.

Start med at tegne fire cirkler på den nederste halvdel af papiret. Brug blyant. Tegn otte små streger ned fra cirklerne. Det er vigtigt at cirklerne er i nederste halvdel af papiret, for at få plads til hele tegningen.
Tegn otte små streger op fra cirklerne også og luk de nederste otte streger, så der bliver fire kasser.
Tegn en oval oven på de otte streger.
Tegn to lange streger i den ene ende.
Tegn en oval oven på de to streger.
Tegn en hale på giraffen:-)
Tegn hove på giraffen.
Tegn ører, horn, øje og snude.


Tegn pletter på giraffen.

Farvelæg med gul og brun farveblyant.

Tag en sort tusch. Tegn giraffen op. Skriv store g'er inden i giraffens prikker og skriv små g'er i græsset. Hæng alle de fine giraffer op i klassen eller st sted på skolen.
God fornøjelse. Maria

1 comment:

  1. Muligvis ville selv jeg kunne tegne en giraf så :)
    Sød er den i hvert fald.

    ReplyDelete